Historien

_________________________________________

Siden Marliese og jeg kom til Orø i 1993 har vi arbejdet på skabe produkter og oplevelser, som har relation til Orø og vores gård, på økologiske afgrøder og lokale produkter som vi kunne have en glæde ved at præsentere. I 2010 plantede vi den skov på 16 ha. som i dag er blevet kilden til f.eks. vores økologiske birkesaft, og skoven rummer så mange spændende ting som vi, med tiden, ønsker at bringe i spil i nye produkter.

Orøganic ApS er blevet til for at holde fødevareproduktion adskilt fra mark og skovdrift, og med mit nye produktionskøkken er der rige muligheder for at bruge skovens, marken og engenes små mirakler til nye spændende produkter.

Af de 30 ha. vi har her på Langdal dyrkes de 8,5 ha. med afgrøder som f.eks. oliefrø (sennep og oliehør), som vi også bruger i vores produktudvikling. Vi forsøger for tiden at lave en sennep tilsat birkekoncentrat, smagen er fantastisk og vi lover at sige til når vi har et salgbart produkt klar!

Marlieses Gårdcafe har mange år være et mødested for folk der satte pris på økologi og kvalitet, og med guldmærket i økologi er det faktisk kun det salt Marliese bruger, som ikke er økologisk, og det samme gælder for Orøganic. Marliese bruger ofte birkesaften i sine kager og brød (i stedet for vand), og vi har også forsøgt os med birkesirup på Marlieses vafler: det var et hit, men desværre er birkesiruppen meget tidskrævende og vanskelig at lave til en fornuftig pris, så vi arbejder på at gøre det muligt at lave birkesirup i større mængder.